Desktop publishing
Dtp står for Desktop Publishing, hvilket dækker over et dokuments grafiske repræsentation.
Skal du lancere et produkt eller introducere en virksomhed på et nyt, internationalt marked, hjælper vi dig med at begrænse time to market ved at inkorporere det grafiske arbejde i oversættelsesprocessen.
Den sprogteknologi, vi anvender i oversættelsesprocessen, kan kombineres med vores grafiske værktøjer som InDesign, PageMaker, FrameMaker og Illustrator. Har du for eksempel en brochure eller en manual, der skal oversættes til flere sprog, leverer vi derfor gerne oversættelserne med samme layout og formatering. Således sparer du tid – og dermed penge.
Skal du have oversat en tekst til et sprog med et andet alfabet end det danske, for eksempel arabisk, græsk eller kinesisk, sørger vi for opsætning og levering af oversættelsen i et filformat, der tager hensyn til dine informationsteknologiske rammer.